I weekenden den 25-28 juni kører KZ2 2.afd af EM serien og dermed også den sidste, imens KZ1 kører EM finalen på Wackersdorf banen i Tyskland.
Vinderen i KZ2 klassen fra 1.afd, tjekken, Patrick Hajek, ligner favoritten til at vinde det samlede EM, for efter to finale sejre ved første afdeling har han et komfortabelt forspring i mesterskabet, men mon ikke kørere som Piccoli, Cane, De Conto, Ferri eller Hawksworth, vil gøre sit for at få indhentet mesterskabet til allersidste sving?
I KZ1 klassen stiller 41 kørere til start og her iblandt flere fabrikskørere og normale KF1 kørere. Det er spændende felt, som b.la. tæller Jonathan Thonon, Bas Lammers, Marco Ardigó, Davide Foré, Arnaud Kozlinski, Thomas Mich, Rick Dreezen, Armand Concervs, Anthony Abbasse, Gary Catt, Manuel Renaudie, Francensco Laudato, Sauro Cesetti, Alessandro Piccini mfl. Interessant er det dog, at to formel kørere vender tilbage til karting sporten ved dette ene løb, det er englænderen Ben Hanley (GP2 i 2008) for Maranello og Jaime Alguersuari (World Series by Renault)for Intrepid!
Kvalifikationen køres fredag d.26 juni fra 14:25 - 17:15 og lørdag køres hele 16 kvalifikationsheat. Søndag køres yderligere tre kvalifikationsheat, mens finalerne finder sted fra kl. 13:15. Løbet kan som altid følges live her.Info Kart-shop.dk / Cikfia.com